Mister bil og førerret efter 122 i 60-zone

Det blev kategoriseret som 'vanvidskørsel'

En bilist har mistet både bil og førerret.
En bilist har mistet både bil og førerret.
Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist måtte natten til fredag vinke farvel til sin bil efter at vedkommende blev stoppet af politiet.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Ved slutningen af Helsingørmotorvejen er hastighedsbegrænsningen 60 kilometer i timen.

Her blev bilisten målt til at køre 122 af slagsen.

Det er mere end dobbelt så hurtigt som tilladt - og hører under kategorien 'vanvidskørsel'. 

Derfor blev bilistens bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

Samtidig blev førerrettens inddraget. 

Sådan defineres vanvidskørsel

Vanvidskørsel omfatter følgende forseelser begået under kørsel:

Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.)

Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.)

Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252, stk. 1),

Særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10),

Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen,

Kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover

Spirituskørsel med en promille over 2,00.

Loven medfører således, at der er tale om vanvidskørsel, hvis bilen føres af en spirituspåvirket person eller med f.eks. 101 km/t i byzone eller 181 km/t på landeveje eller 201 km/t på motorveje.

Powered by Labrador CMS