Annonce
Mister bil med for tung speeder
En bilist havde så meget fart på, at betjente tog bilen med sig
Det gik alt for stærkt, da en 46-årig mand blæste forbi en fartfælde på Københavnsvej i Vordingborg.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Alt for hurtigt
Annonce
Her er hastighedsbegrænsningen 60 km/t, men det var tydeligvis svært for bilisten at holde sig til.
Han blev nemlig målt til at køre voldsomme 129 km/t på strækningen.
Derfor blev han sigtet for vanvidsbilisme.
Annonce
Nappede bil
På grund af sigtelsen måtte en patrulje også rykke ud til mandens bopæl, hvor bilen holdt parkeret, og herfra blev den beslaglagt.
Udover at miste bilen risikerer den 46-årige også at miste kørekortet.