Mistanke om spritkørsel
Varevogn bankede ind i lysmast
En varevogn bankede søndag ind i en lysmast og endte på siden i en soloulykke.
Det skete på Slagelsevej i Kalundborg i Midt- og Vestsjællands Politikreds.
Af ukendte årsager mistede føreren herredømmet over varevognen og efter at have ramt lysmasten og en længere rutsjetur lå den på siden og spærrede det meste af den ene vejbane.
Annonce
Utroligt nok kunne føreren kravle fysisk uskadt ud af bilen.
Mistanke om sprut
Politi og redning blev alarmeret klokken 14.48.
Annonce
- Da politipatruljen kommer frem, får de mistanke om, at der kan være tale om spirituskørsel, og manden bliver sigtet og får udtaget en blodprøve, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Sonny Bonde, til Newsbreak,dk.
Føreren af bilen er en mand lige omkring de 60 år fra lokalområdet.