Mistænkt stor-røver snuppet

Politiet mener, at manden står bag mindst otte røverier

Offentliggjort Sidst opdateret

En 20-årig mand fra Fredericia er blevet anholdt og sigtet for en række røverier begået i tre politikredse. 

Den 20-årige blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør tidligere på måneden.

Han er  mistænkt for at have begået otte røverier. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger.

Det var et efterforsknings-samarbejde mellem tre politikredse, der førte til anholdelsen af den 20-årige mand, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Manden er fængslet i fire uger.
Manden er fængslet i fire uger.

Samlet efterforskning

Sydøstjyllands Politi efterforskede i samarbejde med politikredsene Syd-og Sønderjyllands Politi og Fyns Politi en række røverier begået mod flere dagligvarebutikker fra 21. december 2022 til 2. maj 2023.

- Det var den samlede efterforskning, der resulterede i, at Sydøstjyllands Politi kunne foretage anholdelse af den 20-årige mand på en adresse i Fredericia den 4. maj 2023, oplyser politiet.

Nægter sig skyldig

Røverierne, som den 20-årige mand er mistænkt for at have begået, er 3 røverier begået i dagligvarebutikker i Kolding, 2 i Vejen, 2 i Middelfart og 1 i Strib.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, da sagen stadig er under efterforskning. Den 20-årige nægtede sig skyldig.


Powered by Labrador CMS