Mistænkt narkobilist torpederer kvinder
Yngre kvinde er svært tilskadekommen
En yngre kvinde er svært tilskadekommen, efter at hun fredag aften blev torpederet af en mand i en personbil på Toftegårds Allé i Valby.
En anden kvinde er kommet lettere til skade ved den samme ulykke.
Tidligere oplyste Københavns Politi, at en mand og en kvinde var kommet til skade, men der er tale om to kvinder.
Den mandlige bilist, der kvæstede de to kvinder, fremstilles lørdag i grundlovsforhør.
Formodet narko-kørsel
Vagtchef ved Københavns Politi, Jonathan Wald oplyser, at manden er blevet sigtet for narko-kørsel og for uagtsom legemsbeskadigelse.
Ved lørdagens grundlovsforhør bliver der taget stilling til, om manden skal varetægtsfængsles.
Anmeldelsen om ulykken kom til alarmcentralen klokken 19.07.
Et par timer efter ulykken meldes den svært tilskadekomne kvindes tilstand som "stabil".