Mistænkeligt dødsfald: Ung mand sigtet for drab

En 43-årig mand er fundet død under mistænkelige omstændigheder. En mistænkt blev anholdt på samme adresse

Offentliggjort Sidst opdateret

FÅ DIREKTE BESKED OM ULYKKER, TRAFIK OG KRIM

Download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

En 43-årig mand blev mandag eftermiddag fundet død under mistænkelige omstændigheder på en adresse nær Grindsted, som ligger cirka 15 kilometer vest for Billund.

En 20-årig mand blev anholdt på samme adresse. 

Han er sigtet for manddrab.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke, hvad "mistænkelige omstændigheder" dækker over, eller hvilken relation der er mellem mændene.

Politiet arbejder på at klarlægge omstændighederne, lyder det.

Betjente fandt den døde mand

Sydøstjyllands Politi modtog mandag eftermiddag omkring klokken 15.30 en anmeldelse, der "fik politiet til at køre til en adresse på Tingvejen ved Grindsted".

I første omgang er fundet af den døde 43-årige mand kategoriseret som et 'mistænkeligt dødsfald'. En 20-årig ung mand er anholdt og sigtet for drab.

Her fandt politiet en mand, der var afgået ved døden.

- Det er senere blevet fastlagt, at der er tale om en 43-årig mand, der er identificeret. Nærmeste pårørende er underrettet.

- På adressen traf betjente også en 20-årig mand. Han blev anholdt på stedet og er nu sigtet for manddrab, lyder det.

Vurderer grundlovsforhør

Politiet skriver i pressemeddelelsen mandag aften, at det "skal senere vurderes, hvorvidt den 20-årige skal fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.

Powered by Labrador CMS