Mia-sag: Nu går de i gang
I et forsøg på at give borgerne i Aalborg mere tryghed efter drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn er Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi gået sammen om et nyt initiativ
Det sendte chokbølger gennem hele Aalborg og resten af Danmark, da 22-årige Mia Skadhauge Stevn blev bortført efter en bytur i Jomfru Ane Gade og senere dræbt.
Drabet af unge Mia Skadhauge Stevn har dog ikke kun sendt chokbølger gennem det nordjyske. Det har også givet anledning til utryghed blandt byens borgere.
Derfor har Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi indgået et nyt samarbejde, hvor hovedformålet er at skabe mere tryghed blandt byens borgere, når de færdes i nattelivet.
Det skriver Aalborg Kommune tirsdag i en pressemeddelelse.
Vil skabe tryghed
Samarbejdet går under navnet Tryg Aalborg. Et samarbejde, som Aalborg Kommune har afsat et budget til for at øge indsatsen i nattelivet.
Der er samtidig nedsat specifikke grupper, som skal være med til at gøre det mere trygt at færdes i de mørke timer af døgnet.
Hos Aalborg Kommune ser man da også alvorligt på tingene og håber derfor, at initiativet kan være med til at sikre et mere sikkert natteliv.
- Det samarbejde skal vi have aktiveret for at få skabt nogle holdbare løsninger. Det er vigtigt, at vi ikke bare kommer med nogle hurtige tiltag, der dør ud om nogle måneder. Vi vil derfor hurtigst muligt indkalde partnerne bag Trygt Natteliv til drøftelser af dette, siger Nuuradiin S. Hussein, der er rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, i den udsendte pressemeddelelse.
Hele idéen bag initiativet kan læses her: