Melder ud om cyklist i livsfare

Kørt ned i en venstresvingsulykke

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er nyt om den 53-årige mandlige cyklist, der mandag aften blev kørt ned i en venstresvingsulykke i Hjerting nord for Esbjerg.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring, tirsdag morgen til Newsbreak.dk.

- Det nye er, at cyklisten er uden for livsfare. Han har fået en del brud på knogler som han enten er blevet eller skal opereres for. Men han er som sagt uden for livsfare, siger vagtchefen.

Fløjet til OUH

Ulykken skete, da den 53-årige cyklist blev ramt af en bil, der svingede til venstre.

En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge køretøjerne og ulykkesstedet.

Den livsfarligt kvæstede cyklist er blevet fløjet til Odense Universitetshospital, OUH.

Cyklisten blev slemt tilredt ved ulykken men er tirsdag morgen uden for livsfare. Det bekræfter vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring.
Cyklisten blev slemt tilredt ved ulykken men er tirsdag morgen uden for livsfare. Det bekræfter vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring.

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
Powered by Labrador CMS