Politiet er lørdag rykket ud til Sønderborg og har afspærret to områder.
Betjentene undersøger et såkaldt mistænkeligt forhold, men har umiddelbart afvise at give yderligere oplysninger.
Ifølge det regionale medie jv.dk skal en kvinde være blevet dræbt med knivk.
Annonce
Politihunde
Kort før klokken 13 meddelte Syd- og Sønderjyllands Politi, at et område ved Damgade ville være afspærret "i længere tid".
SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI
Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.
Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.
Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.
På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.
De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:
Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
Samtidig lød det, at der ikke er nogen fare.
Annonce
Ved 15-tiden er aktionen blevet udvidet.
Også et område på Kastanie Allé i Sønderborg er blevet afspærret i forbindelse med efterforskningen, og samtidig har politiet besluttet at anvende hunde.