Med politieskorte efter voldsom ulykke

To personer er kvæstet i en soloulykke på motorvej E45 lørdag, hvor en bil med campingvogn er kørt af vejen

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer er blevet kvæstet i en trafikulykke lørdag, og begge er blevet kørt til hospitalet i Aalborg til behandling. Den ene er kommet så slemt til skade, at vedkommende er blevet kørt afsted med politieskorte.

Det oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Bilinspektør tilkaldt

Ulykken er sket på motorvej E45 mellem afkørsel 14 og 15 mellem Hjallerup og Flauenskjold, skriver regionalmediet. Det er ifølge politiet en soloulykke, hvor en bil med en campingvogn er kørt af vejen.

En bilinspektør er kaldt til stedet for at kaste lys over, hvad der var årsag til ulykken.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Campingvognen blev fuldstændig revet fra hinanden efter ulykken.
Campingvognen blev fuldstændig revet fra hinanden efter ulykken.
Powered by Labrador CMS