Annonce
Med politi-eskorte til hospitalet
Giv plads - ambulance på vej
En person er på vej til Køge Sygehus med politi-eskorte efter en ulykke på Frederiksborgvej ved Gundsømagle i nærheden af Roskilde fredag eftermiddag.
Meldingen om ulykken kom klokken 14.42.
Først meldte Midt- og Vestsjællands Politi ud, at tre personbiler var kørt sammen.
Annonce
Senere blev det korrigeret til to biler, der var involveret.
Flere på sygehuset
Ud over den person, der køres til sygehuset med politi-eskorte, er yderligere to personer kommet til skade.
Annonce
Den ene af de to bliver også kørt til Køge Sygehus med ambulance.
Begge de tilskadekomne, der bliver kørt til Køge Sygehus, var kontaktbare.
En tredje tilskadekommen bliver kørt til Holbæk Sygehus med lettere skader.