Masser af politi under mystisk anholdelse

Også bomberydningstjenesten er til stede.

Politiet har anholdt en person i forbindelse med et mistænkeligt forhold i Tingbjerg ved Utterslev Mose i København.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

På billeder fra stedet ses en mand iført en lyseblå DNA-dragt blive ført ud til en politibil.

Vagtchef er tavs

Der er en del politifolk til stede. Også bomberydningstjenesten, EOD, er på stedet.

Området afsøges tirsdag aften ligeledes med hunde.

Vagtchefen hos Københavns Politi ønsker tirsdag aften ved 21-tiden ikke at oplyse nærmere om anholdelsen og selve politiaktionen.

Politiet er til stede i området omkring Ruten / Åkandevej i Brønshøj.
Powered by Labrador CMS