Maskeret ung mand gramsede løs

Ragede på en ung kvinde og en ung pige

Offentliggjort Sidst opdateret

En ung mand var mandag aften i gaderne for at rage på Esbjergs kvinder. To episoder af gramseri blev anmeldt til politiet inden for fem minutter, skriver jv.dk.

Den første hændelse skete klokken 21.00, og blev anmeldt meget hurtigt, nemlig fire minutter senere. 

Her gik en 24-årig kvinde ad Spangsbjerg Møllevej, hvor en tildækket mand kørte forbi på sit elløbehjul. 

Mens han kører forbi, tager han kvinden på numsen, skriver jv.dk. 

Derefter stikker han af.

Indhentede 14-årig 

Blot fem minutter senere var den gal igen. 

Denne gang var det en mor, der ringede på baggrund af sin 14-årige datter, der blev forfulgt af manden på elløbehjul. Han indhentede hende og befølte hende derefter, skriver mediet.

Gerningsmanden beskrives som værende iført en hættetrøje og med sort maskering. 

Han skulle være mellem 20 og 25 år, og 175 til 180 centimeter høj, spinkel af bygning og have hvid hudfarve. 

Politiet mener, begge episoder er begået af samme gerningsmand, og efterforsker dem sådan.

Gerningsmanden til gramseriet skulle være mellem 20 og 25 år, og 175 til 180 centimeter høj, spinkel af bygning og have hvid hudfarve.
Gerningsmanden til gramseriet skulle være mellem 20 og 25 år, og 175 til 180 centimeter høj, spinkel af bygning og have hvid hudfarve.
Powered by Labrador CMS