Margrethe: Hærget som en gammel kælling
Dronning Margrethe tog et kontroversielt ord i sin mund, da hun tilså kostumer
Se videoen over artiklen
Der blev ikke lagt fingre imellem, da dronningen skulle beskrive, hvordan musekongen i Tivolis Nøddeknækkeren skulle se ud.
- Hvis man ser mere hærget ud i ansigtet ligesom en gammel kælling, lød det bramfrit fra dronning Margrethe, da hun tilså kostumer og scenografi.
Det viser en video, som Tivoli har udsendt.
Har de overlevet?
Hun har særligt øje for kostumerne, lyder det i Tivolis pressemeddelelse.
- For det første er det jo nogle år siden, at jeg sidst har set disse kostumer i brug, så man ser jo på dem og forsøger at se om de har det godt. Har kostumerne overlevet den tid? Mange af dem bliver jo også rettet til, siger dronningen.
Irritere voldsomt
Og så må de historiske rammer ikke bliver brudt, bedyrer dronningen.
- Ja, det ville irritere mig voldsomt, hvis man kunne sige; Jamen det kan da slet ikke passe, for på det tidspunkt var han død, eller det der var slet ikke bygget endnu. Det skal være, så man kan sige; ja det er der, vi er.
Nøddeknækkeren har premiere i Tivoli den 26. november 2022.