Mange ambulancer til alvorlig ulykke
Helt spærret
Der er sket en alvorlig ulykke lørdag morgen på Hillerødmotorvejens forlængelse.
Det skriver Nordsjællands Politi på X.
Vi er pt. tilstede på Hillerød Motorvejens forlængelse ved Brødeskovvej, hvor der er sket et alvorligt færdselsuheld. Vejen er spærret. Giv redningsberedskabet arbejdsro og find alternative ruter.
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) July 6, 2024
Vagtchefen#politidk
Der er sendt paramedicinere, flere ambulancer og en akutlægehelikopter til ulykkesstedet.
- Det er to personbiler, der er stødt frontalt sammen. Der er alvorlig tilskadekomst, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Michael Dalby, til nyheder.dk.
Spærret
Der er tilkaldt en bilinspektør, som skal undersøge de to involverede biler og ulykkesstedet.
Bilinspektører tilkaldes normalt kun til de meget alvorlige ulykker eller ulykker med dødelig udgang.
Bilinspektøren undersøger hele ulykkesstedet og de involverede køretøjer og kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Vedrørende færdselsuheld på Hillerød Motorvejens forlængelse skal Nordgående trafik køre fra afkørsel Kollerødvej og sydgående trafik på Roskildevej. Motorvejen er spærret. Vagtchefen #politidk
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) July 6, 2024
Der er spærret på ubestemt tid på Hillerødmotorvejens forlængelse ved ulykkesstedet, og der er omdirigering af trafikken.
Ulykken skete klokken 06.13 lørdag morgen.