Mand udsat for sex-afpresning
Kvinde tog til genmæle efter intimt foto
En ung mand fra Vesthimmerlands Kommune er blevet udsat for sex-afpresning - eller sextortion som det kaldes - af en kvinde.
Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Manden havde sendt kvinden et intimt billede - angiveligt et såkaldt dick-pic (foto af sin penis, red.).
Afpressede ham
Men kvinden reagerede ikke med begejstring på billedet.
Hun krævede 3.000 kroner af manden for ikke at dele billedet med andre.
Da den unge mand henvendte sig til Nordjyllands Politi onsdag, vejledte de ham om ikke at betale og i øvrigt anmelde kvinde for sextortion.
Hvis kvinden ikke selv havde ønsket at modtage billedet af den unge mands penis, kunne hun i stedet have anmeldt ham for blufærdighedskrænkelse, men døgnrapporten fortæller ikke, om hun modtog det ønsket eller uønsket.