Annonce
Mand stukket med kniv og er død
38-årig kvinde sigtet i sagen
En kvinde sigtes af politiet for at have dræbt en mand i Karise onsdag aften.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Manden blev stukket med kniv, oplyser politikredsen.
Annonce
Kvinden, der er sigtet i sagen, er 38 år gammel.
Hun skal fremstilles for en dommer i Retten i Næstved torsdag eftermiddag.
Fem tilbageholdt
Annonce
Hun var blandt de fem personer, som politiet tilbageholdt onsdag aften efter udrykningen til den sydsjællandske by.
Efter afhøringer og undersøgelser har politiet besluttet at rejse sigtelse om drab mod kvinden.
Offeret er en mand på 41 år.
Umiddelbart har politiet ikke frigivet oplysninger om relationen mellem de to.