Mand sigtet i uhyggelig sag
En 60-årig mand blev dræbt af knivstik
En 25- årig mand er sigtet i en sag om et knivstikkeri i Svendsgade i Vejle den 5. oktober.
En 60-årig mand blev fundet blødende på gaden og døde senere af knivstik i låret.
Offeret blev identificeret som den 60-årige Abdolhossein Geyem Ahwas, der boede på en adresse i Svendsgade, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
En anholdt og en varetægtsfængslet
Den 25 årige mand, som Sydøstjyllands Politi på baggrund af den omfattende efterforskning har ledt efter nogle dage, blev anholdt onsdag.
Torsdag fremstilles han ved retten i Kolding klokken 09.45.
Den 27. oktober blev en anden mistænkt i sagen - en 50-årig mand fra Vejle - anholdt.
Han blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved retten i Kolding fredag den 28. oktober, hvor han blev varetægtsfængslet i 4 uger.
Allerede i forbindelse med den indledende efterforskning var der klare tegn på, at der var tale om et opgør i et lukket miljø, hvor den afdøde og de mistænkte færdedes.