Mand sigtet for knivstikkeri

En 44-årig mand er anholdt i sagen

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet har anholdt og sigtet en 44-årig mand for et knivstikkeri, der fandt sted tidligt tirsdag morgen i Valby. 

Det skriver Københavns Politi på Twitter. 

Blev stukket ned flere gange

Manden er anholdt efter at have stukket en 38-årig mand ned flere gange. 

Den 38-årige mand kan have været i livsfare efter sine kvæstelser fra knivstikkeriet, oplyser politiet. 

Politiet oplyser, at de efter episoden fandt manden tæt på gerningsstedet og anholdt ham, mens de også fandt det formodede gerningsvåben. 

Den sigtede mand fremstilles senere tirsdag i grundlovsforhør, oplyser politiet.

Powered by Labrador CMS