Mand sigtet for drab

Skudepisoden fandt sted 7. december sidste år

Manden er sigtet for at have medvirket til drabet.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 25-årig mand er blevet sigtet for at have medvirket til drab i forbindelse med en skudepisode 7. december sidste år, hvor en ung mand blev dræbt i Herlev.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. 

- Anholdelsen sker på baggrund af omfattende efterforskning. I den forbindelse har vi blandt andet opfordret offentligheden til at komme med oplysninger omkring et køretøj, som blev fundet i nærheden af gerningsstedet. Den opfordring har flere borgere fulgt, og det vil vi gerne sige tak for, udtaler vicepolitiinspektør Peter Malmose i pressemeddelelsen.

Grundlovsforhør

Den 25-årige mand blev anholdt af politiet mandag. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag med begæring om varetægtsfængsling. 

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre, hvorfor politiet ikke har yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt. 

Powered by Labrador CMS