Mand sigtes for drab

En 58-årig mand er sigtet for drab, efter at en 34-årig mand blev fundet død

Offentliggjort Sidst opdateret

Se video ovenfor

Opdatering: Den 58-årige blev varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig.

58-årig mand anholdt og sigtet for drab i Aarhus Østjyllands Politi har sent torsdag aften anholdt en 58-årig mand fra Aarhus. 

Manden sigtes for at have dræbt en 34-årig mand, der torsdag eftermiddag blev fundet død i Rådhusparken i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Fundet bag ved bæk

Østjyllands Politi fik torsdag klokken 12.13 en anmeldelse om, at der lå en død mand bag ved en bænk i Rådhusparken i Aarhus.

Da dødsfaldet virkede mistænkeligt, blev området spærret af, der blev foretaget en række undersøgelser, og parken blev afsøgt af hunde. 

Først sent på aftenen blev afspærringen ophævet.

- Vi har efterforsket sagen intensivt hele aftenen og natten med henblik på dels at finde frem til identiteten på den afdøde og dels at afklare, om han var blevet udsat for en forbrydelse. Det førte til, at vi sent i aftes anholdt en 58-årig mand, som vi mistænker for at have dræbt den 34-årige mand, siger politiinspektør Brian Voss Olsen. 

Den 58-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus klokken 13.30. 

Søger vidner

Efterforskningen er endnu i det tidlige stadie, og politiet mangler blandt andet fortsat at finde ud af, hvordan den 34-årige mand døde, og hvor længe han har ligget i Rådhusparken.

Politiet vil derfor meget gerne høre fra vidner, der kan have set noget mistænkeligt i området ved Rådhusparken i tidsrummet fra onsdag aften og til torsdag ved middagstid, hvor den 34-årige mand blev fundet af en forbipasserende.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

En 34-årig mand blev fundet død i Rådhusparken i Aarhus.
En 34-årig mand blev fundet død i Rådhusparken i Aarhus.
Powered by Labrador CMS