Annonce
Mand såret af skud
Ramt af to skud affyret fra bil
En mand er blevet ramt af skud i Aalborg søndag over middag.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet blev alarmeret via 112 klokken 12.58.
Annonce
Skyderiet er sket på Vesterbro, der er beliggende i det centrale Aalborg.
Skud fra bil
Politiet formoder, at der er skudt fra en bil mod en anden bil.
Annonce
Manden er såret og formentlig ramt af to skud, men politiet kender ikke hans nærmere tilstand.
Det oplyser vagtchef, politikommissær Thomas Ottesen.
- Vi er i øjeblikket massivt til stede med adskillige patruljer i hele Aalborg og på Vesterbro i særdeleshed. Vi har i øjeblikket afspærret området omkring gerningsstedet på Vesterbro, og det beder vi om borgernes forståelse for, siger vagtchefen, Thomas Ottesen.