Mand på løbehjul flygter fra betjente

Det gik formentlig ikke efter planen, da en 21-årig mand forsøgte at stikke af fra politiet

Offentliggjort

En 21-årig mand gjorde sig særligt bemærket inden han på et elektrisk løbehjul valgte at tage flugten, da politiet ville tale med ham. 

Torsdag var der fartrazzia på Paludan-Müllers Vej i Aarhus, og her kom den 21-årige forbi politiets fotovogn, som han valgte at tage billeder af. 

Tog flugten

Da en betjent henvendte sig til ham, for at høre, hvad han foretog sig, valgte han at tage flugten på sit medbragte løbehjul. 

Der gik dog ikke længe inden betjente havde indhentet ham. 

Og det viste sig da også, at han havde god grund til ikke at ville tale med ordensmagten, for i sin lomme havde han både kokain og tramadol-piller. 

Sigtet for salg af stoffer

Han havde derudover en del kontanter, og i flugtforsøget fløj flere sedler ud af lommen på ham. 

Han blev derfor sigtet for besiddelse af stoffer med henblik på salg. 

Powered by Labrador CMS