Annonce
Mand og kvinde dømt i uhyggelig sag
En 38-årig mand og 34-årig kvinde idømmes henholdsvis forvaring og ti års fængsel for incest og misbrug
En 38-årig mand idømmes tirsdag ved Retten i Hillerød forvaring for seksuelle overgreb mod blandt andre sine børn. En 34-årig kvinde får ti års fængsel i sagen.
Det oplyser anklager Sophie Gade til Ritzau.
I alt er der syv forurettede i sagen.
Annonce
Ofrene troværdige
Ifølge Sophie Gade har retten hovedsageligt lagt vægt på ofrenes forklaringer, der ifølge hende er fremstået meget troværdige i retten samt de beskeder og videoer, der er kommet frem i sagen.
Kvinden og manden er blevet dømt i alle forhold i anklageskriftet, som blandt andet handlede om misbrug, incest, voldtægt og blufærdighedskrænkelse af børn.
Annonce
Begge de dømte udbedte sig betænkningstid i forhold til at anke sagen. Det har de 14 dage til.