Mand med falsk kørekort stikker af under prøvetur
To gange er biler forsvundet, da de blev sendt ud på en prøvetur
To biler er forsvundet hos forhandlere i Silkeborg, hvor henholdsvis en og to mænd havde bedt om at få en køretur.
Der var nemlig ingen af dem, der vendte tilbage med bilerne.
Sådan skriver TV Midt-Vest.
Afleverede kort og skrev under
Begge gange har en person skrevet under på en køreseddel og afleveret et falsk kørekort, som bilen blev lånt.
Efter halvanden time funderede indehaver af Virklund Biler, Brian Sønderbach, sig over, hvor manden, der havde lånt en Kia Rio, blev af.
Vidste hvad klokken var slået
- Jeg havde sagt til ham, at vi lukkede klokken 16, og da han ikke var tilbage, tænkte jeg; ”Hvilken bil kom han egentlig i?”, og så tjekkede jeg parkeringspladsen og vejen, og der var ingen biler. Så vidste jeg, hvad klokken havde slået, fortæller han til mediet.
Også hos Wegener Biler blev et lignende nummer udført af to mænd - her var det en Ford Focus, der forsvandt.
Ifølge mediet er biltyven omkring 32 til 35 år om 175 centimeter høj.