Mand i kritisk tilstand
Ramte i sin bil ind i en bygning - kørt på Rigshospitalet
En mand er fredag aften i kritisk tilstand, efter at han er kørt ind i en lade på Ledøjevej i Albertslund.
Manden er bragt til Rigshospitalet.
Det fortæller vagtchef Mads Dam fra Københavns Vestegns Politi.
Annonce
Laden er ved at blive understøttet med afstivere, sådan at den ikke falder yderligere sammen, lyder det.
Undersøger årsag
Politiet er ved at undersøge årsagen til, at manden kørte ind i laden.
Annonce
På et billede, som Hovedstadens Beredskab har lagt på det sociale medie Twitter, kan man se de skader, der er blevet påført laden efter sammenstødet.