Mand i 30'erne dræbt af knivstik

Tre yngre mænd anholdt

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand i 30’erne er afgået ved døden efter et slagsmål i Aalborg

Det skriver Nordjyllands Politi torsdag aften i en pressemeddelelse.

Nordjyllands Politi modtog i dag, den 26. december 2024 kort efter kl. 17.00, en anmeldelse om et slagsmål på en adresse på Langelandsgade i Aalborg, hvortil der formentlig var blevet benyttet kniv.

Fremme på adressen kunne betjente konstatere, at en mand var meget alvorligt såret af knivstik.

Erklæret død

Manden blev kort efter ankomsten til hospitalet erklæret død.

En yngre mand blev i første omgang anholdt.

Politiet kommer til at være synlige i området omkring gerningsstedet i Langelandsgade i Aalborg nogle timer endnu.

Derpå blev yderligere to yngre mænd anholdt.

De er alle tre mistænkt i sagen.

Synlige i området

Politiet arbejder torsdag aften fortsat i området omkring gerningsstedet.

- Vi vil derfor være synlige i området resten af aftenen, siger Nordjyllands Politi.

- Vi har nu et stort stykke arbejde foran os med at få afdækket de nærmere omstændigheder før, under og efter. Det arbejde indebærer flere momenter. Blandt andet undersøgelser ude på og omkring gerningsstedet, ligesom der skal ske grundige afhøringer af de afholdte mænd, samt afhøringer af vidner og forskellige forhøringer, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen fra Nordjyllands Politi.

Han opfordrer borgere, som måtte have set noget til at ringe henvendelse til politiet på telefon 114.

Af hensyn til efterforskningen kan politiet dog på nuværende tidspunkt ikke udtale sig yderligere omkring de nærmere detaljer,  motiv etc..

Powered by Labrador CMS