Mand har mistet livet i ulykke på Danish Crown
Dødsulykken på Danish Crown-slagteriet i Holsted er overgået til Arbejdstilsynet
En medarbejder på et Danish Crown-slagteri i Holsted mistede tirsdag aften livet i en arbejdsulykke.
Det skriver lokalmediet migogvejen.dk og JydskeVestkysten.
Holsted ligger omkring 15 kilometer vest for Vejen.
Annonce
Kom i klemme
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 20.12 en anmeldelse om en alvorlig ulykke.
Politiets vagtchef siger til migogvejen.dk, at manden kom i klemme, da han var ved at gøre rent.
Annonce
Han blev erklæret død på stedet.
- Sagen er nu overgået til Arbejdstilsynet, og vi tager hånd om de nærmeste og pårørende, der er underrettet, siger politiets vagtchef til migogvejen.dk.