Mand gik bersærk med kniv og næver

En ung mand stak en 31-årig mand i ansigtet med kniv og slog en billetkontrollør to gange

En 21-årig mand er sigtet for kvalificeret vold efter to episoder i Aarhus.
En 21-årig mand er sigtet for kvalificeret vold efter to episoder i Aarhus.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 21-årig mand stak en cyklist med kniv og slog en billetkontrollør.

Nu er han sigtet for kvalificeret vold efter de to episoder i Aarhus onsdag eftermiddag. 

- Kort før klokken 16 kom en 31-årig mand cyklende ved et kryds på Søndervangs Alle, hvor den 21-årige gik over for rødt. Den 31-årige blev stukket af den 21-årige med en kniv, fortæller Janni Lundager fra Østjyllands Politi til Newsbreak.dk. 

Manden fik overfladiske skader. Han blev ramt i læben med kniven og blevet syet. 

- Efter klokken 16 opstod der tumult mellem den 21-årige mand og en billetkontrollør ved Letbanestationen på Dokk1 Station. Manden havde ikke billet, så kontrolløren ville udskrive en afgift, fortæller Janni Lundager og fortsætter:

- Billetkontrolløren blev slået to gange. 

Den 21-årige mand er altså nu blevet sigtet og fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Powered by Labrador CMS