Mand fundet dræbt

Politiet fik tirsdag aften en melding om et knivstikkeri i Holbæk. En mand er afgået ved døden

Offentliggjort Sidst opdateret

Knivdrab i Holbæk: Tre mænd anholdt

En mand blev fundet dræbt af knivstik i Holbæk tirsdag aften.

Politiet har anholdt tre mænd på stedet, men deres roller er endnu uklare.

Efterforskningen fortsætter med hundepatruljer og kriminalteknikere natten igennem.

Motivet for drabet er endnu ukendt, og politiet søger ikke flere mistænkte.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En mand er tirsdag aften blev fundet dræbt af knivstik i Holbæk.

Det siger pressetalsmand ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen til Ritzau.

Klokken 20.42 fik politiet en melding om et knivstikkeri på Blytækkervej i Holbæk. Politiet fandt på stedet en mand, som var hård kvæstet efter knivstik.

Kort tid efter afgik han ved døden, siger Thomas Kristensen.

For tidligt

Politiet træffer tre andre mænd på adressen, da det ankommer. De tre er nu anholdt og sigtet i drabssagen.

Det er endnu for tidligt at sige noget om deres roller i sagen, men politiet vil være til stede på adressen i løbet af aftenen og natten for at fastlægge, hvad der er foregået, tilføjer han.

Den afdøde mand er endnu ikke endeligt identificeret.

Efterforsker med hunde

Klokken 22.27 skriver politiet i en pressemeddelelse, at man vil være til stede "flere timer endnu".

- Vi er tilstede med efterforskere, hundepatruljer og kriminalteknikere på stedet, lyder det fra vicepolitiinspektør Kim Løvkvist i meddelelsen.

Kender ikke motiv

Politiet leder på nuværende ikke efter andre personer i forbindelse med efterforskningen i sagen.

Efterforskningen henover natten vil afgøre, hvem der eventuelt skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag, lyder det videre.

Politiet kan tirsdag aften ikke sige noget om et muligt motiv for drabet eller de tre mænds roller i det.

En mand blev tirsdag aften fundet dræbt af knivstik.
Powered by Labrador CMS