Mand fundet død

Fundet død på adresse i Faxe Ladeplads

Offentliggjort

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har dagen igennem foretaget undersøgelser i forbindelse med et mistænkeligt forhold på en adresse på Svend Gøngesvej i Faxe Ladeplads. 

Efterlyst

Der er blevet fundet en afdød person, som med stor sandsynlighed er identisk med en mand, der tilbage i august blev efterlyst. Identiteten er dog ikke endelig fastslået. 

De pårørende til den efterlyste er underrettet, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet efterforsker muligt mord i Faxe Ladeplads

Mand anholdt

 Der er i forbindelse med de indledende undersøgelser anholdt en mand, som politiet lige nu afhører nærmere. 

 - Ud fra vores indledende efterforskning og undersøgelser kan det ikke udelukkes, at der kan være tale om en forbrydelse. Derfor har vi sat en intensiv efterforskning i gang for at afdække hændelsesforløbet, siger vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson. 

Leder efter vidner

 Politiet hører gerne fra vidner, der kan have observeret mistænkelig aktivitet i området omkring Svend Gøngesvej i Faxe Ladeplads de seneste måneder. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

 Politiet har ikke yderligere oplysninger, men melder mere ud, når det er muligt.

Powered by Labrador CMS