Mand fundet død

Dødsårsagen er "uklar"

Offentliggjort Sidst opdateret

Nordjyllands Politi er torsdag aften til stede på en adresse på Ullerupvej i Aggersund. 

Her er en 55-årig mand blevet fundet død.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.14.

Ukendt dødsårsag

Det vides ikke, hvad manden er død af, lyder det fra vagtchef Karsten Højrup. 

Politiet og dets teknikere vil derfor undersøge stedet nærmere torsdag aften, hvor forventningen ved 21.30-tiden er, at man vil være færdig natten til fredag.

Politiet vil ikke udtale sig om, hvorvidt der kan ligge en forbrydelse bag mandens død.

-Uklart dødsfald

- Vi har et uklart dødsfald, og det er det, vi undersøger, siger Karsten Højrup.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi

Nyheder.dk følger situationen og opdaterer, hvis der sker væsentligt nyt.

Powered by Labrador CMS