Mand fundet død: Én anholdt
En person er anholdt for drabet på en 58-årig
En mand er nu sigtet for drab, efter 58-årig mand blev fundet død på en adresse i Vejle onsdag morgen.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- Manden, der er sigtet for drab, er den samme person, som i mandags blev anholdt og senere varetægtsfængslet for forsøg på manddrab i forbindelse med en episode på Svinholtvej ved Vejle, lyder det fra politiet.
Torsdag er betjente igen til stede ved adressen, hvor beboere får mulighed for at give oplysninger eller overvågning til politiet.
- Det er særligt observationer eller videoovervågning fra søndag den 24. november klokken 19.00 til onsdag den 27. november klokken 8.00, som kunne være relevante at henvende sig med.
Klokken 13 bliver den sigtede fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.