Annonce
Mand fængslet for drabsforsøg
En ung mand var i kritisk tilstand. Nu er den mand fra Esbjerg sigtet for drabsforsøg
En 28-årig mand fra Esbjerg-området skal sidde varetægtsfængslet i fire uger, eftersom han er sigtet for drabsforsøg.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
I kritisk tilstand
Annonce
Politiet modtog søndag den 26. februar 2023 en anmeldelse om knivstikkeri på Skolebakken i Esbjerg.
En 21-årig mand fra Varde blev stukket med kniv og blev efter overfaldet indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.
Den 21-årige mand er nu uden for livsfare.
Annonce
Nægtede sig skyldig
Politiet har siden anmeldelsen efterforsket sagen intensivt og det førte i går til anholdelse og sigtelse af den 28-årige mand.
Politiet kan af hensyn til efterforskningen ikke udtale sig yderligere i sagen.
Den 28-årige nægtede sig skyldig, men kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling.