Mand dræbt i ulykke
To er alvorligt kvæstet
En mand er blevet dræbt tirsdag aften i en ulykke på Gedser Landevej.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X.
Ulykken skete klokken 18.12.
Der er ikke yderligere oplysninger om, hvordan ulykken skete.
Den dræbte er en 70-årig mand fra lokalområdet.
Alvorligt kvæstet
En 52-årig mand og en 48-årig kvinde er begge kommet alvorligt til skade.
De er begge hastet på sygehuset.
Politiet undersøger ulykkesstedet og de implicerede køretøjer med en bilinspektør.
Der er stadig helt spærret i begge retninger ved ulykkesstedet ud for Stavrebyvej på Gedser Landevej.
En 70-årig mand fra lokalområdet er afgået ved døden i forbindelse med uheldet. En 52-årig mand samt en 48-årig kvinde er begge kommet alvorligt til skade og er bragt til sygehuset. Vi undersøger uheldsstedet med bilinspektør og vender retur, når vejen er farbar igen. #politidk
— Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (@SSJ_LFPoliti) April 8, 2025