Mand dræbt i ulykke

De pårørende er underrettet

Trafikuheld, trafikulykker, årsager
Offentliggjort Sidst opdateret

En mand på 35 år har torsdag mistet livet efter en trafikulykke på Skivevej nær Vinderup i Vestjylland.

Det oplyser Dagbladet Holstebro Struer torsdag eftermiddag.

Ved ulykken stødte en personbil ind i en lastvogn, og tidligere på dagen beskrev vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi ulykken som alvorlig.

Efter sammenstødet blev der spærret af på Skivevej ved Lauhedevej, ligesom der blev etableret omkørsler.

Bilinspektør tilkaldt

Politiet fik anmeldelse om uheldet klokken 12.35, og en bilinspektør blev tilkaldt.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. 

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Den 35-årige mand mistede torsdag livet i en trafikulykke nord for Vinderup.
Powered by Labrador CMS