Mand dræbt i ulykke: Bragede direkte ind i husmur

Der er fortsat spærret efter soloulykken fredag - en bilinspektør er tilkaldt

Offentliggjort

En ældre mand er fredag omkommet efter et solouheld, hvor han kørte ind i en husmur i Søndergade i Hirtshals.

Det skriver TV 2 Nord.

Ulykken medførte, at manden var bevidstløs og ikke kunne kontaktes, hvorefter der blev ydet livreddende førstehjælp på stedet.

Men hans liv stod ikke til at redde.

Hans kone, der også var i bilen, kom ikke til skade.

Er afspærret

Politiet har afspærret ulykkesstedet og en bilinspektør er tilkaldt for at undersøge årsagen til ulykken. Vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen, beskriver hændelsen som tragisk og håber på at få klarhed over årsagen, skriver TV 2 Nord.

Powered by Labrador CMS