Annonce
Mand dræbt i bilulykke
Det gik formentlig galt, da manden påkørte noget råvildt
En mand har mistet livet i en bilulykke på Aunsbjergvej nord for Kjellerup tidligt mandag morgen.
Det var formentlig påkørsel af råvildt, der var årsag til den tragiske ulykke.
Det skriver Midtjyllands Avis.
Annonce
- Den mandlige fører påkørte noget råvildt og forsøgte at undvige. Han kom ind i skoven, hvor han kørte galt, siger politikommissær Andreas Bang Andersen fra politiet i Viborg til Midtjyllands Avis.
Fundet mellem træerne
B.T. har talt med vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, der fortæller, at førerens varebil blev fundet mellem træerne nær Aunsbjerg Gods.
Annonce
Manden blev forsøgt genoplivet, men hans liv stod ikke til at redde.
Ulykken blev anmeldt klokken 06.07.