Mand dræbt af tog

Forsøgte at krydse jernbaneoverskæring

Offentliggjort

En mand er blevet dræbt af et tog i Ruds Vedby i Sydvestsjælland søndag eftermiddag.

Politi og redning blev alarmeret klokken 16.33.

Manden er er blevet påkørt i en jernbaneoverskæring ved Sorøvej.

Ulykke

- Vi betragter det som et ulykkestilfælde, siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kasper Skotte, til Nyheder.dk.

- Der er tale om en 81-årig mand fra lokalområdet.

- Mandens pårørende er underrettet, siger Kasper Skotte.

En 81-årig mand blev dræbt af toget i jernbaneoverskæringen.

Det er blandt andet vidneafhøringer, der godtgør, at politiet vurderer, at der var tale om et ulykkestilfælde.

- Det tyder på, at manden har forsøgt at krydse jernbaneoverskæringen samtidig med, at der kom et tog, og at han ikke nåede over, inden han blev ramt af toget ved en ulykke, siger Kasper Skotte.

Politiet vil være på stedet lidt endnu.

Der er rekvireret en ny lokofører, som skal køre toget videre. 

Powered by Labrador CMS