Mand dræbt af skud
Skoda brændt af efter skuddrab
En mand er torsdag eftermiddag skudt og dræbt på Brøndby Nord Vej.
En Skoda stationcar blev kort efter fundet i brand på Nybovej.
Politiet efterlyser vidner til begge episoder.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Kunne ikke reddes
Politiet fik anmeldelsen klokken 14.30 og rykkede talstærkt ud til Brøndby Nord Vej.
Her var en mand ramt af skud, han blev kørt til hospitalet men afgik ved døden. Der er tale om en mand i slutningen af 20’erne fra Brøndby. De pårørende er underrettet.
En mand er torsdag eftermiddag skudt og dræbt på Brøndby Nord Vej. En Skoda stationcar blev kort efter fundet i brand på Nybovej. Politiet efterlyser vidner til begge episoder #politidk https://t.co/IuZ09LHwjh pic.twitter.com/PQ9JOSFRG2
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) November 17, 2022
Københavns Vestegns Politi frigiver ikke yderligere oplysninger om dræbte på nuværende tidspunkt.
Skoda sat i brand
En mørk Skoda Octavia stationcar er set køre væk fra Brøndby Nord Vej efter skudepisoden.
Klokken 14.45 blev en tilsvarende Skoda Octavia stationcar fundet i brand på Nybovej, hvilket er cirka seks kilometer fra Brøndby Nord Vej.
Politiinspektør Mogens Lauridsen siger, at drabet på manden synes at være målrettet, men vil derudover ikke sige mere for nuværende.
Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet kan du ringe på 43 86 14 48.