Mand død i ulykke
En mand er død efter han og en passager forulykkede søndag formiddag
En 84-årig mand er død efter en ulykke på Klostermosevej i Helsingør.
Det oplyser Nordsjællands Politi på det sociale medie X.
Manden var fører af bilen, hvor hans kone var med som passager - hun er dog udenfor livsfare.
Bilinspektør på stedet
Tidligere har der været spærret i området, og billeder fra stedet viser, at en bilinspektør også har været til stede for at undersøger ulykkesstedet.
Det står endnu ikke klart, hvad der er sket på stedet.
Var ved bevidsthed
Kort efter ulykken fandt sted, skrev Nordsjællands Politi, at de begge var ved bevidsthed, da politi og redning ankom.
De pårørende er underrettet.
Efter færdselsuheld på Klostermosevej er der nu åbent for trafikken i begge retninger. Føreren, en 84-årig mand, er afgået ved døden, og hans kone på 86 år er i uden for livsfare. Pårørende er underrettet.#politidk
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) June 30, 2024