Mand død i frygtelig ulykke

Forsøgte at redde hund, da han selv ryger gennem isen og forsvinder

Offentliggjort Sidst opdateret

En 44-årig mand er død i en drukneulykke ved Søndersø på Fyn.

Det bekræfter vagtchef Milan Seyfabad over for Ekstra Bladet.

Ulykken, som skete fredag eftermiddag, blev meldt ud på Twitter af Fyns Politi kort før klokken 16.30.

Her viste det sig, at en 44-årig mand var gået gennem isen på en sø ved Ejskovvej og Tvedslundvej i forsøget på at redde sin egen hund, der også var havnet i søens iskolde vand.

Forsvandt gennem isen

Over for mediet beskriver vagtchefen ved Fyns Politi situationen således:

- Hunden løber ud på søen, hvorefter den ryger gennem isen. Ejeren løber efter for at redde hunden og falder selv i, hvorefter han forsvinder, lyder det fra vagtchefen.

Dykkere blev sendt i vandet for at finde den 44-årige mand, Da han blev fundet var det desværre for sent.
Dykkere blev sendt i vandet for at finde den 44-årige mand, Da han blev fundet var det desværre for sent.

Stod ikke til at redde

En større redningsaktion med dykkere og droner blev sat i værk.

Da den 44-årige blev fundet, stod hans liv ikke til at redde.

De pårørende er underrettet.

Det er ikke lykkes Newsbreak.dk at få en kommentar fra Fyns Politi.

FYNS POLITI

Fyns Politi dækker Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.

Fyns Politi betjener 485.000 borgere og har et areal på godt 3.500 km2. 

Fyns Politi blev grundlagt den 1. januar 2007 ved politireformens sammenlægning af landets daværende 54 til 12 kredse.

Kilde: Fyns Politi
Powered by Labrador CMS