Mand død i brand
Fundet i lejlighed efter brand
En mand er død efter en brand i en lejlighed på Rahbeks Allé på Frederiksberg.
Branden blev opdaget i morges, og Hovedstadens Beredskab meldte klokken 07.19 onsdag morgen, at man var på vej til den brændende lejlighed.
Klokken 08.33 melder de, at branden er slukket, og at der er fundet en beboer i den brændende lejlighed, som er overgivet til akutberedskabet, men manden døde senere af sine skader
Annonce
Brandteknikere skal nu fastlægge brandårsagen.
Flere evakueret
Ved branden blev flere andre beboere evakueret.
Annonce
Den omkomne er ikke endeligt identificeret, og derfor er de pårørende onsdag formiddag endnu ikke underrettet om dødsfaldet.