Annonce
Mand død i brand på plejehjem
Politiet mener, at han kan have røget i sengen
En 86-årig mand er død efter en brand på et plejehjem i Neder Holluf ved Odense. Det oplyser politiet til Fyns Amts Avis.
- Det er en hypotese, at der er røget i sengen, hvorfor der opstår flammer i sengen, siger vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad til mediet.
Politiet fik en anmeldelse om branden klokken 15.32.
Annonce
Beboeren blev kørt til behandling, og var svært tilskadekommen, og han blev senere erklæret død.
Både personale og beboere er blevet tilbudt krisehjælp.
De pårørende er underrettet.