Makabert fund: Mor sporløst forsvundet i 23 år

Nu er bilen med mor og datter fundet, bekræfter politiet

Det er denne bil - med den gravide mor og datter inden i - der er blevet fundet efter 23 års forsvinden.
Offentliggjort Sidst opdateret

I 23 år har det været et stort mysterium hvorhen den gravide Samantha Jean Hopper og hendes datter forsvandt i september 1998 i staten Arkansas, USA.

Hun blev meldt savnet den 11. september 1998 - det samme gjorde hendes bil.

Men nu kan sagen endelig lukkes - efter 23 års efterforskning.

Samantha Jean Hoppers bil er nemlig blevet fundet. 

Fundet på 2,5 meter vand

Bilen - en blå Ford - blev nemlig fundet af en gruppe private eftersøgere, der forsøger at løse hidtil uløste kriminalgåder. Og de havde heldet med sig.

Tirsdag meldte gruppen til det lokale politi ved Pope County Sheriff's Office, at de havde fundet bilen i en flod under knap 2,5 meter vand.

I bilen var også de jordiske rester af den forsvundne mor og hendes lille datter.

'The Pope County Sheriff's Office sender de varmeste kondolencer til Samantha Jean Hoppers familie. Vi er taknemmelige for, at vi har været med til at bringe det 23 år gamle mysterium til opklaring', skriver politiet på Facebook.

Powered by Labrador CMS