- Luk døre og vinduer

Røg fra brand kan være giftig

Offentliggjort Sidst opdateret

Det brænder voldsomt fra en boligkarré på Gasværksvej på Vesterbro i København.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på X.

Branden udvikler røg, der kan være giftig.

Alle borgere i området opfordres derfor til at lukke døre og vinduer.

Samtidig opfordres borgere i udeområder tæt på branden, der er ramt af røg, om at trække væk fra røgen.

Brænder over to opgange

Det er taget over to opgange, der brænder.

Taget over to opgange er ramt af branden på Gasværksvej på Vesterbro i København.

Der er indtil videre ingen melding om tilskadekomne.

Hovedstadens Beredskab har sat ind med en stor styrke for at slukke branden og forhindre spredning.

Indsætter røgdykkere

Klokken 19.41 skriver Hovedstadens Beredskab på X, at der er indsat røgdykkere på flere etager.

Der er ligeledes rejst en række stiger.

- Tag og tagetage over flere opgange er ramt af brand, skriver indsatslederen.

Der er mange slukningskøretøjer på Gasværksvej og Istedgade, der er spærret for gennemkørsel.

Powered by Labrador CMS