Annonce
Luftangreb nær A-kraftværk
Den sidste reaktor er nu lukket
Den sidste fungerende reaktor ved det ukrainske atomkraftværk Zaporizjzja, der er Europas største af slagsen, er mandag ude af drift.
Det oplyser det statslige ukrainske atomselskab Energoatom.
Årsagen er nye luftangreb nær kraftværket, lyder det. Det er den sjette og sidste fungerende reaktor, der mandag er blevet afkoblet fra anlægget.
Annonce
Global katastrofe
De seneste uger har der været meget fokus på det store atomkraftværk.
Det blev i marts overtaget af russiske styrker, og begge parter i krigen har siden da beskyldt hinanden for angreb nær værket.
Annonce
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har advaret om, at situationen kan udvikle sig til en global atomkatastrofe.