Løsladt efter politiaktion

En 53-årig mand holdt onsdag politiet på tæerne i en timelang aktion

Den mand, der onsdag var årsag til det store politiopbud, har torsdag været i grundlovsforhør
Offentliggjort Sidst opdateret

En 53-årig mand, der onsdag var skyld i en timelang politiaktion, er blevet løsladt.

Han er dog stadig sigtet.

Det skriver TV Midtvest.

Den 53-årige blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør.

Anklageren fremlagde her flere forhold - blandt andet om trusler og vold mod en kvinde.

Han blev begæret varetægtsfængslet, hvilket dommeren dog ikke ikke valgte at gøre.

Stort politiopbud

Onsdag eftermiddag og aften var Midt- og Vestjyllands Politi massivt til stede i Struer.

Her havde den 53-årige mand truet både kvinden og politiet.

Politiet havde flere gange kontakt med manden, men han nægtede at overgive sig frivilligt.

- Derfor valgte politiet at sprøjte vand på manden, da han et kort øjeblik ved 23.30-tiden havde bevæget sig uden for på båden. Manden faldt i vandet, og blev efterfølgende hjulpet op og anholdt.

Nogle af betjentene bærer maskinpistoler.
Nogle af betjentene bærer maskinpistoler.

Det viste sig også, at manden var i besiddelse af en håndgranat, som politiet efterfølgende fandt i forbindelse med anholdelsen.

Anklagemyndigheden har tænkt sig at kære kendelsen til landsretten.

Powered by Labrador CMS