Lørdag skal disse borgere flytte væk

Sundhedsmyndighederne opfordrer sårbare i området til at søge væk

Storbranden opstod ved spånpladefabrikken Novopan i Pindstrup på Djursland.
Storbranden opstod ved spånpladefabrikken Novopan i Pindstrup på Djursland.
Offentliggjort Sidst opdateret

Særligt udsatte borgere i nærheden af den store brand i Pindstrup skal finde et andet sted at bo de næste uger.

Så kort lyder anbefalingen fra sundhedsmyndighederne. 

Tirsdag opstod der brand på virksomheden Kronospan - Novopan Træindustri på Fabriksvej 2, Pindstrup, 8550 Ryomgård.

Siden har Beredskab & Sikkerhed været i gang med slukke den. 

Mere røg

Slukningsarbejdet overgår nu fra at være en kontrolleret nedbrænding til mere aktiv brandslukning, hvilket vil betyde, at der kan komme mere røg, end det har været tilfældet hidtil. 

"Derudover er forventningen nu, at der kan gå op til tre uger, før branden er slukket", oplyser sundhedsmyndighederne i en beredskabsmeddelelse. 

Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at særligt udsatte borgere i Pindstrup i løbet af lørdag finder et andet sted at bo i de kommende uger, mens slukningsarbejdet står på.

Personer med sygdomme, der kan få problemer på grund af branden, opfordres til at flytte væk.
Personer med sygdomme, der kan få problemer på grund af branden, opfordres til at flytte væk.

Særligt udsatte borgere betegnes i denne sammenhæng som:
Børn og voksne med lunge-og luftvejssygdomme – herunder astma og KOL

Børn og voksne med hjerteproblemer

Borgere der modtager hjemmehjælp vil fredag aften blive kontaktet direkte af Syddjurs Kommune, oplyses det.

Over 100 mand sat ind

Over 100 brandfolk har været i gang med det omfattende slukningsarbejde.

- Ud over de mange brandfolk har vi fået assistance af to af Forvsarets crashtendere, har Kasper Sønderdahl, som er beredskabsdirektør hos Østjyllands Brandvæsen, tidligere fortalt til Newsbreak.dk.

En crashtender er militærflyvestationernes lufthavnsbrandbil, der bliver brugt til at slukke nedstyrtede fly med.

Ikke-berørte ved Pindstrup

Hører man ikke til i gruppen af særligt udsatte, kan man for nuværende fortsat bevæge sig rundt i det fri og opholde sig i sit hjem. Det anbefales, at man ikke opholder sig direkte i røgen udenfor i længere tid af gangen, da det generelt kan være sundhedsskadeligt at indånde meget røg.

Bliver man generet af røgen, så søg indenfor og luk vinduer, døre og ventilationsanlæg. Hvis man føler ubehag efter at have været i røgen, skal man kontakte egen læge eller vagtlægen.

Kontakt kun politi eller alarmcentral ved sværere symptomer.

Raske borgere skal ikke kontakte sundhedsmyndighederne med spørgsmål, der henvises i stedet til Syddjurs Kommune.

Kilde: Sundhedsmyndighederne


De berørte borgere opfordres til selv at finde alternative muligheder for ophold hos fx familie eller bekendte. 

"Har man spørgsmål eller brug for hjælp, kan man søge råd og vejledning på Syddjurs Kommunes hjemmeside eller ringe til kommunens hotline på telefon 2974 8833", lyder opfordringen.

Powered by Labrador CMS