Motorvejs-sammenstød i regnvejr

Herningmotorvejen var i en periode lukket delvist grundet et uheld

Bilerne måtte holde i kø. Foto: Presse-fotos.dk.
Bilerne måtte holde i kø. Foto: Presse-fotos.dk.
Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgallerietherover

To biler ramlede sammen mandag eftermiddag, formentlig grundet aquaplaning. 

Det skete på Herningmotorvejen ved rasteplads Kalbygård Skov Syd i Silkeborg-området, hvor politi og skiltevogn måtte rykke ud. 

- Vi er næsten lige kommet derude fra. Den ene part kunne ikke køre. Der lå lidt stumper på vejen, som man har ryddet op derude, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jesper Brøndum, til Newsbreak.dk.

Der sad en chauffør i hver bil, men alle slap umiddelbart uden personskade, lyder det fra vagtchefen. 

- Det er højst sandsynlig aquaplaning, der er årsagen til det. Hvis der er større materielle skader, så undersøger vi, om det skal rejses sigtelse i sagen, siger han til Newsbreak.dk. 

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS